Tegningsret
Fra Aktiewiki
En tegningsret er en ret (men ikke en pligt) til at købe et papir til en aftalt pris på et bestemt tidspunkt. En tegningsret er tidsbegrænset.
Tegningsretter handles på børsen ligesom aktier. Det er normalt, at 1 tegningsret giver ret til at tegne 1 aktie. Men i princippet kan man sagtens forestille sig, at 3 tegningsretter giver ret til at tegne 2 aktier. De nærmere vilkår fremgår af prospektet, som udgives i forbindelse med emmissionen.
Ved tegningsrettens udløb skal man enten have valgt at udnytte den (typisk ved at udfylde en tegningsblanket) eller have solgt tegningsretten. Efter udløb er tegningsretten værdiløs.
Indholdsfortegnelse |
Prisfastsættelse
En tegningsrets pris afhænger af det tilknyttede papir. Formel for pris på tegningsret.
- t=tegningsrettens pris
- a=aktiens pris efter tegningsret er fragået
- n=tegningskurs på ny aktie
- v=antal tr for at tegne w aktier (begge er typisk 1)
t = w * (a - n) / v
Eksempel med tal
Aktien handles til 2,16 kr, der udstedes nye aktier á 0,50 kr. Der skal bruges 2 tegningsretter for at tegne 3 nye aktier (á 0,50 kr). Hvor meget er tegningsretten i teorien værd?
- a = 2,16
- n = 0,50
- v = 2
- w = 3
t = 3 * (2,16 - 0,50) / 2 = 2,49 kr
Køb 2 tr til 2,49 og tegn 3 nye aktier á 0,50 kr. Du har nu betalt 4,98 + 1,50 = 6,48 for 3 aktier, hvilket svarer til 2,16 aktie.
Kursfald ved fragang af tegningsret
Den dag, hvor tegningsretterne gives til aktionærerne, vil aktiekursen falde. Det skyldes, at de gamle aktier nu er mindre værd, da de ikke giver ret til at tegne nye aktier.
- p=aktiepris efter TR er fragået
- a=aktiepris før TR fragår
- z=antal aktier man skal have for at få 1 TR
- n=udnyttelskurs på TR (hvad man skal betale for at købe en aktie, når man har en TR)
p = (z * a + n) / (z + 1)
Eksempel med tal
- a = 2,50
- z = 2
- n = 0,50
p = (2 * 2,50 + 0,50 ) / 3 = 1,8333
Køb 2 aktier á 2,50 og få en TR og tegn den sidste aktie til 0,50. I alt har du 3 aktier til en samlet pris på 5,50. Eller vent til efter TR er fragået og køb 3 aktier á 1,8333 = 5,50.

