K/I
Fra Aktiewiki
K/I er et nøgletal, som angiver aktiekursen i forhold til egenkapitalen (indre værdi) pr aktie. Nøgletallet består af en nutidsværdi (kursen) og en historisk værdi (egenkapitalen). Sidstnævnte opgøres kun i forbindelse med regnskaber, og derfor kan K/I være ude af trit med virkeligheden.
K/I kaldes også for P/BV, Price / Book Value, evt bare P/B.
K/I = 1
Det betyder, at kursen svarer præcist til egenkapitalen.
K/I < 1
Værdierne i selskabet er højere end selskabets pris på børsen. Det kan betyde, at selskabet er billigt (lavt prissat), fordi markedet ikke rigtigt gider beskæftige sig med selskabet. Det kan også skyldes, at markedet ikke tror, selskabet er det værd, som egenkapitalen antyder.
K/I > 1
Markedet betaler mere end selskabets umiddelbare værdier. Det ses ganske ofte, og dette fænomen skyldes, at markedet mener, at selskabets indtjening og vækst retfærdiggør en større værdi.

