EuroInvestor
Fra Aktiewiki
Euroinvestor.dk' er et 100% uafhængigt internetmedie, der udelukkende er til for at hjælpe private investorer med at foretage bedre investeringer.
Vi sikrer dette gennem et omfangsrigt altid opdateret informationsmateriale såsom:
- Aktiekurser fra hele verden
- Nyheder fra førende nyhedskilder
- Forskellige investorværktøjer
- Blogs, hvor investorer sammenhængende kan skrive deres egne erfaringer.
- Et unikt mødested/debat hvor du kan udveksle erfaringer med andre private investorer.
- Vores indtjening kommer fra annoncesalg og sponsorater.
EuroInvestor er Danmarks førende aktie- og investeringsportal. Seks medarbejdere sørger for, at mere end 375.000 danskere hver måned kan holde sig opdateret med relevant investor-information.
EuroInvestor har igennem en årrække givet sine skribenter på deres aktieforum mulighed for at have deres egen blog.
Siden starten i januar 1997, hvor EuroInvestor lancerede Danmarks første aktieservice, har EuroInvestor udviklet sig til at blive Danmarks mest besøgte aktietjeneste. I december 1999 indledte vi et samarbejde med Jubii.dk, således at EuroInvestor i dag er et Jubii partnersite.
Den store succes I Danmark medførte, at EuroInvestor i februar 2004 lancerede portaler i Sverige og Norge.
Brugerne besøger EuroInvestor.dk for at følge aktiemarkedet via Danmarks største investeringsforum for private investorer på Internettet: Aktiedebatten. Her kan du få informationer om aktier, diskutere aktier og indhente erfaringer og inspiration inden du handler. Desuden tilbyder EuroInvestor brugerne adgang til aktie-, valuta- og obligationskurser, finansnyheder i realtid, porteføljeværktøj samt aktieanbefalinger.
Herudover servicerer vi mere end 50 danske og internationale børsnoterede selskaber med web-løsninger indenfor Investor Relations. Blandt kunderne er Nestle, Benetton, Repsol, TDC, Lundbeck og Københavns Lufthavne.
Medlemskab
EuroInvestor tilbyder både gratis brug og betalt medlemskab. Gratis brugere kan bruge debatten, blogs, finde selskabsoplysninger og læse nyheder. Betalende brugere (EuroInvestor Plus) ser færre reklamer i Aktiedebatten og har adgang til børskurser i realtid.
Links
- Hjemmeside: www.euroinvestor.dk
- Blogs: EuroInvestor Blogs
- Debat: EuroInvestor Debat
- Aktiekurser: EuroInvestor Aktiekurser
Kategorier: Værktøj | Web

